Udstykning af matrikel til Kronborg Vestre Birks Biavlerforening.
Arne, tidligere formand for foreningen, har ryddet op i gemmerne og har fundet dokumenterne for overdragelse af foreningens grund. De ligger i vores arkivkasse og kan hentes her:
Overdragelse af Mårumvej 59, 1983
19. marts 1983: Aftale om overdragelse af jordstykket underskrives af ejer Valdemar Hansen og formand for foreningen Carl Christian Drewsen.
Hansen giver tilladelse til udstykning og overdragelse: ”Arealet grænser til Amtsvejen og er en trekant der er afskåret af vejen. Arealet har gennem ca 15 år været brugt af foreningen til skolebigård. Arealet overdrages vederlagsfrit, køber betaler omkostninger.”
8. juli 1983
.jpg?etag=W%2F%223bff-19de96e9a28%22&sourceContentType=image%2Fjpeg&ignoreAspectRatio&resize=164%2B200&extract=2%2B0%2B162%2B198&quality=85)
Udstykningen skal administrativt forbi Frederiksborg Amtsråd, hvor det godkendes at: ”eksisterende overkørsler fra landevej 534, Kagerup-Gilleleje st. 15.890 og 15.960 må benyttes som adgang for parcel 2.”
”Ejeren forpligter sig til at drage omsorg for, at ejendommen ikke benyttes som beboelse eller erhverv – men alene til en biavlerforenings klubmæssige aktiviteter.”
Vores ind- og udkørsel er de to tidligere markoverkørsler, der blev nedlagt som sådanne, men blev foreningens tilkørselsadgang til arealet. ”Amtsvejen” er Mårumvej. Vi er slet ikke nået til etableringen af ”Ny Mårumvej”.
6. december 1983: Matr. 6b er ”hjemme”
Landbrugsministeriet godkender den matrikulære forandring og Hansens landbrugsejendom opdeles i matr.nr. 6a og 6b. 6b bliver foreningens: 1803 m2 og fra 6-12-2083 ophæves landbrugspligten for arealet.
Samtidig med at landinspektør Ole Hvilsby sender godkendelsen fra Landbrugsministeriet, sender han også sin regning for arbejdet: Opmåling, ansøgninger, gebyrer og moms løber op i et samlet honorar på 5.011,02 kr.
20. marts 1984
Skødet skal nu skrives. Det skal påtegnes af formanden, så det anmoder advokat Karin Muff Hæstad, foreningens formand om at gøre og tilbagesende det til videre ekspedition. Honorar for berigtigelse af ejendomshandelen beløber sig til 3.660 kr. inkl. moms.
25. april 1984
Vi er jo før nem-ID og Mit-ID, så advokaten må, på vegne af Tinglysningskontoret, bede formanden verificerer at underskriften på skødet, vitterligt er hans og at han tegner foreningen. Fx ved at han sender kopi af en underskrevet forhandlingsprotokol.
7. maj 1984
Advokaten rykker Carl Christian Drewsen for dokumentationen. Hun ved åbenbart ikke hvor travlt en biavler har på denne årstid.
25. juli 1984
Advokaten returnerer det tinglyste skøde. ”Sagen er færdigexpederet”.
25. juli 1993 – ni år senere eller slåfejl?
Så har Hovedstadsrådet har også været inde over. ”Hovedstadsrådet har d.d. meddelt tilladelse til udstykning af en parcel fra landbrugsejendommen matr.nr. 6 Græsted Overdrev…” Det skal tinglyses forud for andre rettigheder: ”Den udstykkede parcel må alene anvendes til foreningsmæssige aktiviteter for Kronborg Vestre Birks Biavlerforening, og må ikke bebygges yderligere.
Når parcellen ikke længere anvendes af biavlerforeningen, skal den afhændes til matrikulær sammenlægning med en landbrugsejendom.”
Ja, tiden flyver. KVBB er stiftet i januar 1941, blev voksen og fik fod under eget bord i 1983-1984.
I princippet er skolebigården sikret til evig tid - eller måske til der kommer en ny firesporet vej mod Gilleleje.
Honningtavlen nr. 1. 2026/ Mette Simonsen
Kronborg Vestre Birks Biavlerforening - E-mail: formanden snabela kvbb-biavl.dk - Skolebigård: Mårumvej 59, 3230 Græsted